Skip to the content

Når voksne vælger bøger for børn

Når voksne vælger bøger for børn

Forleden faldt jeg over en artikel, der handlede om det faktum, at børn i høj grad er overladt til deres forældres smag, præferencer, holdninger og læsevaner, når der skal læses bøger derhjemme. Spændende læsning, som også gav mig noget at tænke over.

De fleste børn møder litteraturen gennem et voksenfilter. De modtager som oftest bøger i gave, eller også arver de dem fra mor eller far, som gerne vil give deres gode læseoplevelser videre. Nogle børn er heldige og får lov til at komme med en voksen på biblioteket og vælge selv – men her er det som regel også med den voksnes endelige godkendelse, at bogen ryger med hen til udlåningsstanden.

Nina Christensen, som er leder af Center for Børns Litteratur og Medier ved Aarhus Universitet går endda et lag dybere og pointerer, at det jo som udgangspunkt er voksne forfattere, der til at starte med udvælger det stof, de præsenterer børn for, og den form de vil give dette stof. Forlagenes redaktører vurderer, hvorvidt de vil producere og sælge bøgerne. Forhandlere vælger, om de vil have bøgerne i deres forretninger. Lærere, bibliotekarer og pædagoger – tager stilling til hvilke titler, de vil bringe i spil i undervisningssammenhæng. Og som det sidste er det som sagt forældre, bedsteforældre og venner, der foretager et valg på børnenes vegne.

Børnesyn og børnelitteratur

Både samfundets, institutioners og forældres syn på børn er med styre, hvilke bøger, der tages frem, når der skal undervises eller læses godnathistorier derhjemme. Vores syn på børn og børneliv har udviklet sig meget gennem tiden, men for at simplificere det en smule, kan man helt overordnet tage udgangspunkt i 3 forskellige syn på børn:

 

  1. Det uskyldige barn – de voksnes primære ansvar er at beskytte barnet for indtryk og indhold, som kan overskride barnets grænser. Børn skal altså skærmes fra uhyggelige, sørgelige eller umoralske bøger, som kan risikere at påvirke barnet i en negativ retning.

 

  1. Det formbare barn – et nyfødte barn skal ses som en tom tavle, hvor vi som voksne har d med omtanke og ’styring’, er ansvarlige for selve formningen af barnet. Den voksnes rolle i forhold til litteratur er at opdrage eller hjælpe barnet til at forstå og kende de normer, der bør gælde i et samfund

 

  1. Barnet som kompetent aktør. I dette børnesyn anskues både børn og voksne på én gang som kompetente og inkompetente, vidende og ikke-vidende, sårbare og robuste osv. Her skal litteraturen udfordre, og barn såvel som voksen skal have udvidet sin horisont. Den voksne har i den optik pligt til selv at være åben over for ”det nye, det overraskende, sågar det uhyggelige for også at give barnet mulighed for at møde det sjældne, aparte og grænseoverskridende”.

Mon ikke vi alle kan nikke genkendende til disse udgangspunkter og overvejelser i vores syn på vores børn, og hvilke bøger vi ønsker at præsentere dem for.

Det vigtigste må derfor være, at vi som voksne erkender og forstår, hvilken effekt vores valg har for vores børn, og at vi er vores ansvar bevidst.

Slip børnene fri

Hos Fairytell har vi gjort det muligt for børnene at have en vis grad af medbestemmelse. Vi har gjort universet let og intuitivt for børn at navigere i – det vil sige, at de uden voksenstyring kan tilgå og få læst bøgerne højt, når det passer dem. Det er vores intention, at børn skal have mulighed for at tilgå bøger og vælge, hvornår og hvad de vil læse eller lytte til.

På den lange bane handler det om læselyst. Og læselyst fremmes ikke læsetvang ­– det er som oftest selvstændigheden og den gode selvdefinerede læseoplevelse, der er lokkemidlet.

Rigtig god læselyst!

De bedste hilsner

Mette

Læs mere her: 

Litteratursiden

Weinreich, Torben: "Børnelitteratur - mellem kunst og pædagogik"