Skip to the content

7 tips til mere læsning i hverdagen

Læsning handler om evnen til at fordybe sig – noget som i den grad bliver sat på prøve i disse moderne tider, hvor sociale medier konstant trækker opmærksomheden væk. Hvis dit barn i en tidlig alder mærker glæden ved at fordybe sig i gode bøger, bliver barnet ikke blot bedre til at klare sig i skolen. Barnet bliver også til et mere helt menneske. Men hvordan styrker man barnets læseglæde? Vi har samlet 7 forskellige tips.

 

1 - Vælg den rigtige bog

Nu er det jo de færreste, som frivilligt læser 20 minutter dagligt om landmålere. Hvorfor? Fordi det simpelthen ikke interesserer os. Det er det samme med børn. Derfor er det vigtigt, at barnet har et relevant udvalg af bøger, gerne med indhold som stimulerer fantasien og de kan identificere sig med.

 

2 - Find den rigtige sværhedsgrad

Hvis du er usikker på, hvilken sværhedsgrad, som passer til netop dit barn, så bed barnet læse den første side sammen med dig. Så får du hurtigt et indtryk af, om barnet snubler over ordene, eller barnet flyver for hurtigt igennem bogen.

 

3 - Tal om bøgerne, både før og efter

Læseglæde rækker ud over selve læsemomentet. Læseglade er også glæden ved at vide, at nu er det tid til fordybelse, og det er også de tanker, som en god bog sætter i gang hos dig. Ved at vise interesse for børnebøger, får I desuden styrket ordforråd og det bringer jer tættere sammen.

 

4 - Lad bøger være let tilgængelige

Bøger, som kan tilgås let og hurtigt – og gerne gennem et sjovt medium – skærper børnenes nysgerrighed, og denne nysgerrighed vinder ofte over usikkerheden over om man nu kan læse. Og så er det jo altid en god idé, at have udvalget lige ved hånden, f.eks. som e-bøger og bøger med højtlæsning.

 

5 – Læs selv bøger

Det er ikke nok at sige det, hvis du ikke selv gør det. Hvis du ikke viser læseglæde, så gør barnet det nok heller ikke. Sæt derfor selv et eksempel ved at sætte dig med en god bog, så barnet oplever din glæde ved at kunne fordybe sig i en bog.

 

6 - Skab hyggelige rammer omkring læsningen

Der er stor forskel på at læse i et koldt klasselokale, og så at sidde hjemme i sofaen med te, stearinlys og småkager. Rammerne kan påvirke barnet positivt, og det er hyggeligt i sig selv at være sammen på den måde. Læsning skal associeres med noget dejligt.

 

7 – Lad være med at presse dit barn

Nysgerrighed frem for alt! Hvis barnet føler, at læsningen bliver til et pres, så vil du garanteret møde modstand overfor det. Lad i stedet for barnet selv fordybe sig i et bogkatalog, hvor barnet kan få lov at vælge netop den bog, som passer bedst.

 

Vi håber, at disse tips kan være med at til skabe mere læseglæde i hjemmet, om det er højtlæsning for dit barn i 0. klasse, godnatbøger for de helt små, eller den 8-årige som lukker sig inde på værelset med den nyeste bogserie om vikinger.

 

God læselyst til jer alle!

 

Kilder:

https://skoleborn.dk/7-gode-raad-til-laesning-derhjemme/

http://www.laesforlivet.dk/nyheder/2018/10/15/7-tips-til-at-f-dine-brn-til-at-lse-mere