Skip to the content

Sådan skriver du et eventyr

Du kender den klassiske sætning med ”der var engang”, som ret tit slutter med ”og de levede lykkeligt til deres dages ende”. Men eventyr er meget mere end en standardsætning. Eventyr kan have alle former og farver, men de har alligevel nogle ting til fælles. Dem skal vi lære mere om her. Spænd dig fast i selen og hold godt fast, for nu kører eventyrstoget!

Eventyr var oprindeligt historier, som blev fortalt mundtligt fra generation til generation. Fælles for alle eventyrerne var, at de ofte handlede om problemer og dilemmaer, som mange kan relatere til (f.eks. kærlighed, jalousi, krig, venskaber). Og så skulle hovedpersonen – ofte med en tro følgesvend – igennem en hulens masse udfordringer for at det gode til sidst kunne vinde over det onde.

Og nu har du nok din blyant klar og ved at finde på de første eventyrlige tanker i hovedet, men hold lige hesten, for vi skal først have talt om det klassiske eventyrskelet. Handlingen er nemlig oftest delt op i en 3-deling:

  1. Handlingen starter derhjemme, hvor vores helt har det enten godt eller skidt.
  2. Vores helt er på mission for at vinde over det onde. Tit er der magiske væsener med.
  3. Helten har besejret det onde og alle er glade igen.

Så er du klar til at skrive dit første rigtige eventyr.

Hvis du vil have lidt inspiration, så kan du vælge en ting fra hver kolonne og skabe dit eget eventyr:

Hvem er den/de gode?

Hvem er den/de onde?

Hvem er vores helts følgesvend?

Hvor foregår eventyret?

Hvad er temaet?

En enhjørning

Nogle pingviner

Et æsel

I dit hoved

Kærlighed

En Panda

Lord Faarquad

En zebra

På et slot

Jalousi

En trold

To røvere

Manden med den gule hat

I en fortryllet skov

Frygt

Sallys far

 

 

 

Venskab

Peter Pedal

 

 

 

 

Hunden Ib

 

 

 

 

En Transformer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mangler du stadig inspiration? Så log ind på Fairytells app og oplev en hel verden af inspiration!